Handletanken for Lokalt Demokrati har over de seneste to år undersøgt demokratiets tilstand i Aarhus Kommune. På baggrund af en række aktiviteter og dialoger med forskellige aktører er handletanken kommet med 12 anbefalinger til, hvordan det lokale demokrati kan styrkes.

Du kan læse handletankens anbefalinger i den fulde udgave eller i en kortere resume-udgave:

Den fulde rapport:
Styrk demokratiet - 12 anbefalinger fra Handletanken for Lokalt Demokrati

Resumé af anbefalingerne:
Styrk demokratiet - 12 anbefalinger fra Handletanken for Lokalt Demokrati

Anbefalingerne handler bl.a. om, at det skal være nemmere og mere attraktivt at engagere sig i lokaldemokratiske aktiviteter – hvad end det drejer sig om at være med i en forening, stemme ved valgene, debattere online eller deltage i et stormøde om en lokalplan. Det handler også om, at kommunen skal blive bedre til at tilrettelægge sine indsatser efter borgernes behov og gøre mere for at involvere de grupper, som har svært ved at deltage.

Handletanken for Lokalt Demokrati blev nedsat af Byrådet i 2019 med formålet at undersøge og komme med anbefalinger til, hvordan vores lokale demokrati kan styrkes. Handletankens medlemmer kommer fra civilsamfundsorganisationer, mediebranchen og universitetsverden.